RÅB OP | Do Something

RÅB OP`s første opslag

Posted by
Du må dele opslaget hvis du vil

Så lykkes det.

RÅB OP er online. Og det er kun oplagt, at min første blogindlæg er i kategorien “Privat blog”. Flere kategorier vil stille og roligt følge, da jeg er meget interesseret i politik og samfund, såsom sociale medier.

Men da jeg indtil nu er alene her på hjemmesiden og jeg desværre heller ikke altid har ressourcer til at kunne skrive, vil det hele vokse meget langsomt. Men det vokser 🙂

Men ok hvordan starter man så sin første blogindlæg?

Jeg tror det er bedst at starte med, at forklare hvorfor jeg lavede siden RÅB OP.

Det hele startede 2013 – 2014 hvor jeg var i en alvorlig krise. Syg, uden arbejde, selvmordstruet. En god veninde hjalp mig alt hvad hun kunne og min familie stod ved min side.

RÅB OP | SIH Logo
SIH Logo

Jeg blev opmærksom på en forening der hjælper syge og “klemte” borgere i Haderslev med råd, netværk, forståelse.

Det var nyt for mig, at møde så mange mennesker der havde det lige så dårligt som jeg havde og mange endda værre end mig.

Hurtigt blev jeg involveret i bestyrelsesarbejde og organisation af demonstration med over 100 deltagere.

Senere blev jeg valgt som formand for foreningen og jeg fik indblik i politisk arbejde, foreningsarbejde og arbejdsmarkeds systemet. Masser af paragraffer, undtagelser. Samtidig læste jeg mere og mere om regeringens “social”politik, kontanthjælpsloftet, den spredende ulighed og fattigdom i Danmark, de forskelligste jobcentrets behandling af syge og ledige.

Da jeg selv er udlænding, har udlændingepolitikken også fyldt meget i mit liv. Og generelt vil jeg mene, at jeg er en retfærdighedsnarkoman.

Problemet har dog altid været, at jeg som formand for foreningen, der samarbejder med kommunen og jobcenter, har brug for et tæt samarbejde med politikere og embedsmænd, altid følte, at jeg ikke åben kan sige min mening uden at skade foreningen og dermed de syge og klemte borgere i kommunen.

Så kom jeg på ideen at starte en Facebookside der også hed “RÅB OP“. Der kunne jeg skrive alt hvad jeg havde at sige med et andet navn. Jeg kunne påpege alvorlige fejl både lokalt men også landsdækkende.

RÅB OP | DepressionMen det blev hurtigt for meget, fordi der er mange uretfærdigheder pt. og efter min mening mange emner der kræver debat og opklaring. Det blev for meget for mig.

Samtidig ramte min fortid mig som et brag. Depressioner, stress, angst … alt kom voldsomt tilbage igen og lammede mig. Både i mit foreningsarbejde, men også med mit forsøg at påpege og blande mig i politiske diskussioner.

Så jeg lukkede Facebooksiden igen. Men ideen om en RÅB OP side blev i mit hovedet. Og efter jeg stoppede som formand for foreningen Syg I Haderslev, havde jeg mere end rigelig tid. Mit ressourceforløb hos jobcentret er også kun langsomt ved at komme i gang. Så ideen med RÅB OP blev så påtrængende, at jeg nu endelig har startet denne hjemmeside.

Jeg vil arbejde langsomt med den, da jeg ved at jeg hurtigt involverer mig i mange ting og mister fokus bagefter. Så den her side skal i starten være en slags personlig blog – dagbog? – og langsomt få flere kategorier.

Samtidig vil jeg endelig finde et sted hvor jeg kan skrive min historie. Fra barndommen med seksuel misbrug, svigt, vold. Opvækst som forvirret teenager der ikke vidste hvad det betyder at være homoseksuel. Selvmordsforsøg, kriminalitet, hjemløshed, nye chancer, nye nederlag. Til i dag hvor jeg som 46 årig mand er kommet tilbage i livet med mange ar på sjælen og stadig ikke kan færdes udenfor uden hjælp.

Jeg er spændt på om siden kan leve op til det jeg tænker den kan være. Et sted hvor folk mødes for at læse, skrive, informere og råbe. Derfor navnet RÅB OP.


Du må dele opslaget hvis du vil

Kommenter dette opslag.

1 Kommentar on "RÅB OP`s første opslag"

Skriv et svar

  Tilmeld  
nyeste ældste mest stemte
Underretning af
Holger
Gæst

Det her er en testkommentar