Interview med mig selv

Jeg sad en aften foran computeren, forklarede næstformanden af foreningen Syg i Haderslev hvilke ideer jeg havde til at lave små emnevideor.

Efter jeg var færdig med det, sad jeg og kiggede ind i mit webcam og begyndte bare at snakke. Flere gange afbrød jeg og til sidst tænkte jeg “Pyt”. Jeg trykkede på “optage” og snakkede løs. ca. 30 minutter blev det til hvor jeg snakkede om jobcenter, førtidspension, PTSD, angst, depression osv. En halv time hvor jeg prøvede på at fortælle hvad jeg tænker, hvordan det ser ud indeni mig.

Jeg tænkte på Laura Lindahl og andre der offentlig nedgør syge mennesker og ikke kan eller vil se, at vi ikke alle kan være så stærke som dem. Vi kan ikke alle mestre livets udfordringer på samme måde og nogle mennesker knækker sammen under de udfordringer de står imod.

Hvis du har lyst og keder dig, så kan du se videoet her. Den er ca. 30 minutter lang, der er ingen sjove ting eller vildt fancy ved det. Ingen redigeringer. Pur Holger.

Jeg engagerer mig socialt, politisk og debatterer generelt gerne. Stikord: LGBT, STAR TREK, SCI FI, POLITIK, DEPRESSION, ANGST, PTSD, KLIMA.

Du må dele opslaget hvis du vil