Meget ballade om emnet “Omskæring af drenge”.

Posted by
Du må dele opslaget hvis du vil

Før jeg starter, vil jeg gerne sige, at alt hvad jeg skriver efterfølgende her, er udelukkende mine egne erfaringer, min holdninger, mine tanker.

Der er hverken videnskabelig belæg eller forlangende af den “eneste sandhed” bag det jeg skriver. Jeg bruger heller ikke billeder i denne artikel, fordi jeg mener, de er for ulækker. Ligesom billeder af operation på det åbne hjerte.

Hvis jeg var læge, videnskabsmand eller anden form for akademiker, ville jeg kunne skrive på en måde, så ingen bliver stødt. Men da det er mine erfaringer, mine holdninger jeg skriver om og jeg netop ikke er akademiker, skriver jeg på en afslappet måde og bruger måske ord eller vendinger som kunne støde nogen. Det er på ingen måde ment at hælde endnu mere benzin på bålet. Blot en fortælling om mig og hvordan jeg har det med det her emne.

Ikke desto mindre håber jeg, at når du læser det her, at du tænker uforbeholdent over hvad jeg har at sige om emnet. Du må også gerne skrive en kommentar og være uenig med mig, så længe det er sobert og uden beskyldninger for det ene eller det andet.

Dette skriver jeg, fordi – jeg kalder dem “Liga for omskæringen” – har overtaget debatten og sviner alle modstandere til, beskylder dem at være antisemit, uoplyst, fortaler for pigeomskæring og endnu mere abstruse ting.

Lad mig sige det helt klart;
jeg er hverken:

  • Antisemit
  • Antimuslim
  • Fortaler for FGM (Omskæring af piger)
  • Faktabenægter
  • osv.

Jeg er en mand der fik sin penis omskåret som barn af medicinske grunde. Det eneste jeg kan huske, er lyset fra operationssalen, “tape” rundt om penisen og lugten af creme.

Som barn har jeg nok ikke gjort mig de helt store tanker gætter jeg. Jeg kan i hvert fald ikke huske mere. Det startede da jeg kom i puberteten. Jeg valgte på et tidspunkt ikke at gå til skolesport mere, fordi efter undervisningen skulle alle drenge gå i bad sammen og de hånende kommentare fra de andre drenge om at min “Tissemand” var i stykker, så underligt ud, var anderledes end deres, var på et tidspunkt nok. Nu var jeg alligevel ikke glad for sport og at være nøgen foran andre, så det passede fint ind i mit kram at pjække. En lærer der ville gå i bad sammen med drengene var heller ikke betryggende.

Jeg har udviklet en stor skamfølelse over for min krop og prøvede at udligne den med rebellion.

Som ung mand fandt jeg andre mænd der også var omskåret og det hjalp lidt på min selvtillid. I mange år har jeg ikke gjort mig mere tanker om, at min penis var anderledes, i stykker. Men hvis jeg så en ikke omskåret penis var jeg jaloux.

Jeg lærte at leve med det. Hele tiden følelsen af at “ikke være komplet” men det var til at leve med.

De sidste par år dog, kom der problemer med følsomheden af min penis. Oh gosh hvorfor skriver jeg sådan noget? Det sgu da meget personligt. Nej nu skal det ud. Den seneste tid debat og angreb skal stoppe. Nå … engang jeg var hos lægen fortalte jeg ham undvigende om man “får mindre lyst” når man bliver ældre, om det er normalt at “følelsen” forsvinder på penishovedet? MEGET undvigende 🙂

Men igen en god oplevelse. Han vidste med det samme hvad jeg ville. Han spurgte mig om jeg var omskåret. Ingen pinlig fornemmelse, ikke noget ubehagen. Seriøst og meget professionel spurgte han mig nogle ting og sagde, at det var højst sandsynligt pga at jeg var omskåret at jeg mistede noget af min følelse på penishovedet. Han spurgte om han måtte se den, det var ubehageligt men han fik lov. Yepp konstaterede han, huden er blevet tykkere end normalt. Det skete hos ca- 5 – 10% af alle der var omskåret. Det kunne han ikke gøre så meget ved. Vi snakkede om muligheden for at få kirurgisk lavet en ny forhud, men det han beskrev lød ikke så harmløst og lækker, at jeg absolut skulle prøve det. Lidt af en bangebuks har man vel lov at være 🙂

Jeg har skubbet det til side igen og affundet mig med, at jo ældre jeg bliver får mindre glæde med sex. So what. Andre har det værre.

For et stykke tid opdagede jeg borgerforslaget om indførelse af en aldersgrænse på 18 år før man kan blive omskåret.

Pludselig kom alt tilbage. Alt det jeg troede jeg havde affundet mig med, lagt bag mig. Min skamfølelse, min penis der var “i stykker”, at være “ikke helt”, min jalousi på andre mænd med forhud, mindre følsomhed osv. Alt kom tilbage på én gang. Det var for meget.

Jeg har i forvejen været meget belastet med angst og depressioner, så kom det her pludselig ovenpå.

Så jeg ville skrive under på borgerforslaget. Jeg delte den også på Twitter og Facebook. Alle skulle jo kunne se den og vurdere om de vil støtte den eller ej. Frit valg. Demokrati.

Men næ nej. Så begyndte stormen.

Hvad jeg ikke alt blev beskyldt for. Jeg var racist, ville udrydde religionsfriheden i Danmark, blev tilknyttet foreningen Intact Denmark – som var ophavsgruppen af forslaget – og alle sammen angiveligt er racister, en Morten Frisch som angiveligt var antisemit, ville slå drengene ihjel fordi forældrene ville omskære deres børn hemmeligt og meget meget mere.

Wooohooowwww … stop lige. Ud af mine egne erfaringer og min holdning, at børn aldrig må gøres fortræd, understøtter jeg forslaget. Hvor kom lige alle de beskyldninger fra? What have i done? Jeg var meget usikker og lige meget hvordan jeg prøvede at forklare, hvorfor jeg understøtter forslaget, jeg blev bare svinet til, beskyldt endnu mere og trukket i debatter som endte med andre ting end de startede med.

Så opdagede jeg, at Özlem Cekim udgav en børnebog, hvor hun sammenlignede omskæring af drenge med kristen barnedåb. At hælde lidt vand over barnets hoved var det samme som at skære forhuden af.

Her må jeg så indrømme, at min hjerne eksploderede og jeg gik amok. Og jeg blandede mig for alvor i de forskellige debatter rundt om omskæringen.

Jeg fandt hurtig ud af, at der altid debatteres i samme stil:

  • Svin modstanderen til
  • Forlang dokumentation for de absurdeste ting
  • Får du dokumentation, så nægt eller pluk en sætning ud og rid løs på den
  • Kom selv med dokumentation som drejer rundt i fakta
  • Drej debatten i en anden retning
  • Beskyld debattøren for at være racist
  • Påstå at modstanderen er skyld i døde børn
  • Hyld sundheden og seksualiteten hos omskårne
  • Nægt barnet rettigheden til at bestemme over egen krop

Det virker som en drejebog de fleste følger. Derfor kalder jeg fortalere for omskæring som “Liga for omskæring”.

Hvis du er fortaler for omskæring eller modstander af et forbud mod omskæring, så er du sikkert sur nu og tænker “how det er slet ikke sådan jeg er”. Og du har al ret at være sur nu. Jeg generaliserer de oplevelser jeg havde på både Facebook og Twitter og er udemærket klar over, at der findes rigtig mange – fortaler eller modstandere – som ønsker information, sober debat og vil beslutte dig på et ordentlig grundlag. Jeg undskylder hvis du føler dig stødt. Men den sobere debat bliver lynhurtigt invaderet af det jeg kalder “Liga for omskæring” så alt sober debat går under i mudderkast og beskyldninger.

Jeg hylder ytringsfriheden, religionsfrihed og selvbestemmelse. Endnu mere hylder jeg børnenes ret til at vokse op uden fysiske og psykiske skader. At skære forhuden af, på en rask dreng, fordi forældrene ønsker det – uanset hvad grunden må være – er i min verden overgreb mod børn.

Ingen vil forbyde omskæringen. Jeg vil i hvert fald ikke. Det jeg ønsker er, at man som voksen frivilligt kan vælge om omskæring er det rigtige for en. At påføre sin egen krop en kirurgisk forandring.

Jeg undres over, at der hele tiden kommer beskyldninger, at man ønsker religionsfriheden afskaffet eller går med til at børn kan blive slået ihjel hvis forbuddet kommer.

Islam og jødedom har allerede alternative ritualer for at undgå omskæring.
Så hvad skulle man ødelægge, hvis man forbød omskæringen helt?

Alle love man laver, har risikoen for, at mennesker bryder lovgivningen. Det vil desværre heller ikke være anderledes med forbuddet mod omskæring af børn. Men er der virkelig nogen der alvorligt tror, at forældre vil ta en rusten kniv og skære forhuden af deres søn af? Nej næppe. Der vil sikkert opstå “omskæringsturisme” til andre lande hvor det er tilladt og udføres i sygehuse.

Et forbud vil ikke stoppe al omskæring. Men det vil være med til at beskytte mange børn mod overgreb og de får muligheden at vokse op og som voksen mand kunne beslutte med egen fri vilje om de vil beholde deres forhud eller ikke.

Så er der mange der kritiserer borgerforslaget fordi det angiveligt går ind for pigeomskæring. Nu bliver det helt absurd. For det første hvorfor skulle en pige være mere eller mindre beskyttet end en dreng? Begge to er børn der skal vokse op i fred og ubeskadiget. For det andet, så står i borgerforslaget, at voksne kvinder skal have ret til at beslutte om de ønsker medicinsk omskæring af forhuden. Ikke deres Vagina.

Og et borgerforslag er nok aldrig en færdig lov. Det er et forsøg på, at få debatten i folketinget. Ikke mere, ikke mindre. Er der virkelig nogen der tror, at en lovtekst lyder som et borgerforslag?

Der skal modifikationer til, der skal seriøs debat til og man skal have en fin balance mellem forbuddet og hvad sker der når man bryder loven. Et borgerforslag er en demokratisk måde, at få et emne til diskussion i folketinget.

Det eneste spørgsmål der – i mine øjne – er relevant: Skal voksne mennesker have lov til, at lave et kirurgisk indgreb hos børn, der hverken kan give deres accept eller forstår hvad der sker?

Ville vi acceptere det, hvis voksne mennesker ville give deres barn et brandtegn på skulderen?

Ville vi acceptere det, hvis voksne mennesker ville tatovere et symbol, et tal, en bogstave på deres underarm?

Mit svar er helt klar: NEJ DET VILLE VI IKKE!!! Og heldigvis ville vi ikke det.

Når man er voksen, kan af egen fri vilje bestemme om man ønsker omskæringen udført hos sig, så er der intet der taler imod. Er du et barn, så har du forfanden retten til at vokse beskyttet op uden at nogen fjerner dele af din krop uden medicinsk nødvendig grund.

Her kommer du til borgerforslaget: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-00124

Jeg engagerer mig socialt, politisk og debatterer generelt gerne. Stikord: LGBT, STAR TREK, SCI FI, POLITIK, DEPRESSION, ANGST, PTSD, KLIMA.


Du må dele opslaget hvis du vil

2
Kommenter dette opslag.

Skriv et svar

  Tilmeld  
nyeste ældste mest stemte
Underretning af

Fantastisk indlæg.

I en Facebook debat bemærkede jeg en kommentar fra en kvinde med et jødisk-klingende efternavn. Hun argumenterede for omskæring af drengebørn af hygiejniske årsager. Hun skrev bl.a. at kvinder i kulturer hvor omskæring er udbredt, ikke led så meget af underlivssygdomme, som i kulturer som f.eks. den Danske. Jeg kan ikke lade være med at have lidt ondt af sådan et menneske. Hvilken uoplyst opfattelse. Måske den bunder i religiøs indoktrinering? Anyway. Man når langt med vand og sæbe, og selv om man også måtte være modstander af disse ting, kan jeg dårligt forestille mig at en gang nakkeost, skulle… Læs mere »