Om RÅB OP

Hvem står bag RÅB OP?

Holger Kropp

Først de kolde facts:
Navn: Holger Kropp
Født: 1971 i Flensborg / Tyskland.
Jeg er født og opvokset i Flensborg og var en del af det danske mindretal der.

Jeg interesserer mig meget for:

    • Politik, samfund og sociale medier. (både dansk og tysk)
    • SciFi. Jeg ELSKER alt hvad der drejer sig om universet. Både fakta og fiktion.
    • Natur. Ikke sådan hardcoregåture i skoven eller noget, men natur og klima er vigtigt.
    • LGBT+ og ligestilling. Jeg er gay og det kan jeg ikke lave om på. Vil jeg heller ikke :-). Ligestilling betyder for mig, at gå væk fra kvoter og feminisme. Hen til “Vi har alle de samme rettigheder uanset hvem du er.”

Efter et par ture til udlandet, boede jeg mange år i Ruhrdistriktet (Recklinghausen – Bochum) og endte til sidst i Haderslev, hvor jeg har boet siden 2007.

Hvad er RÅB OP?

RÅB OP er en hjemmeside hvor jeg prøver at samle mine tanker, ideer om politik og samfund, de sociale medier og ikke mindst prøver jeg at skrive om mit liv som seksuelt misbrugt dreng, svigt i familien, hjemløshed, kriminalitet, sygdom og overlevelse.

Jeg håber, at på et tidspunkt kan RÅB OP blive et sted hvor andre også skriver deres historie, involverer sig i politiske diskussioner og bidrager med opklaring af f.eks Fake News osv.

RÅB OP er pt. en side kun for og med mig, men på lang sigt vil jeg prøve at implementere et forum hvor man internt kan hjælpe. Og på selve hjemmesiden skal der på lang sigt åbnes for andre skribenter.