Opvækst

Posted by
Du må dele opslaget hvis du vil

Hvad skal man stort skrive om noget, der piner? Det har beskæftiget mig hele mit liv hvordan man bedst håndterer de ting der sker og hvad man selv kan gøre for at leve et bedre liv.

Selvf. kan jeg ikke huske alt og jeg tror det er godt sådan. Jeg er den sidste af 4 brødre. Og en enlig, hårdtarbejdende mor. Min far begik selvmord da jeg var omkring 2 år gammel. Efter hvad jeg har hørt, så skulle han have hældt benzin over sig og tændt ild på sig selv. Åbenbart døde han i sygehuset pga. hans forbrændinger.

Jeg har efterhånden hørt en del om hvorfor han har gjort det og alt tyder på, at jeg og mine brødre har “arvet” hans depressioner, følsomhed og angst.

Uanset hvor meget jeg har hadet min mor i mange mange år, så vil jeg under ingen omstændigheder bytte liv med hende. 4 børn, arbejde, en mand der begik selvmord, svigerforældre der har beskyldt hende for alt, gæld og meget mere. Det må ha været ekstremt hårdt for hende. Men så meget jeg forstår i dag, hvad hun skulle gå igennem, så ændrer det ikke på, at mit liv blev ødelagt pga af hende.

Jeg føler ingen had mere. Jeg forstår meget mere i dag. Men jeg har ikke meget kontakt til hende og det er meget godt sådan. Når hun er til julefesten hos mig, så kan jeg holde masken i et par timer og er meget glad, når hun kører hjem igen. Det må virke på andre lidt sørgeligt, men jeg har arrangeret mig med det og ser ingen grund at konfrontere en gammel dame med alle mine spørgsmål, beskyldninger og vrede. Lad hende dø i fred og så er det overstået.

Drengen på billedet er ikke mig! – © healthline.com

Jeg havde altid fornemmelsen af, at være “anderledes”.

Sådan har alle mennesker det sikkert. Tror jeg. Men jeg havde altid følelsen af at være anderledes end de andre børn. Jeg kendte mange andre børn, men havde kun 1 anden dreng som jeg betragtede som min ven. Måske fordi han selv havde problemer med sin familie. Begge forældre var alkoholikere og passede ikke godt på ham. Han var tit lige så ensom som jeg var.

Jeg engagerer mig socialt, politisk og debatterer generelt gerne. Stikord: LGBT, STAR TREK, SCI FI, POLITIK, DEPRESSION, ANGST, PTSD, KLIMA.


Du må dele opslaget hvis du vil

Kommenter dette opslag.

Skriv et svar

  Tilmeld  
Underretning af