Share
Shop
Loading…
5oktober
2018
Så lykkes det. RÅB OP er online. Og det er kun oplagt, at min første blogindlæg er i kategorien “Privat blog”. Flere kategorier vil stille og roligt følge, da jeg er meget interesseret i politik og samfund, såsom sociale medier. Men da jeg indtil nu er alene her på hjemmesiden og jeg desværre heller ikke altid har ressourcer til at kunne skrive, vil det hele vokse meget langsomt. Men det vokser 🙂 Hvordan starter man så sin første blogindlæg? Jeg tror det er bedst at starte med, at forklare hvorfor jeg lavede siden RÅB OP. Det hele startede 2013 – 2014 hvor jeg var i en alvorlig krise. Syg, uden arbejde, selvmords truet. En god veninde hjalp mig alt hvad hun kunne og min familie stod ved min side. Jeg blev opmærksom på en forening der hjælper syge og “klemte” borgere i Haderslev med råd, netværk, forståelse. Det var nyt for mig, at møde så mange mennesker der havde det lige så dårligt som jeg havde og mange endda værre end mig. Hurtigt blev jeg involveret i bestyrelsesarbejdet og organisation af demonstration med over 100 deltagere. Senere blev jeg valgt som formand for foreningen og jeg fik indblik i politisk […]
5oktober
2018
Ubemærket forstummer sjælen Før du ved det, er sjælen tavs. Ikke bemærket af nogen, ikke engang af en selv. Og på et eller andet tidspunkt kommer erkendelsen, at sjælen ikke længere smiler. Hvordan skete det? Hvorfor opdagede man det ikke før? For at få orden i mine tanker og erindringer, begyndte jeg at skrive. Først et par linjer, så hele sider. Til sidst kom beslutningen om at sortere mit liv ved at skrive alt ned og endelig få klarhed i langt tabte tanker. Nogle gange er det meget forvirrende, fordi jeg ikke kan huske hver dag og tidspunkter blander sig i mit hovedet, så jeg har problemer med at sætte dato på tingene. Ideen bag det hele skriveri var, at få luft i min hjerne og afslutte sagerne. Det har jeg prøvet i over 10 år og jeg må erkende, at det nok aldrig bliver afsluttet, men sidder fast i min hjerne til den dag jeg dør. Jeg vil heller ikke, at det her opfattes som en slags hævn overfor alle de mennesker der har været ond mod mig. Slet ikke. Selvom jeg nok kommer til at bruge hårde ord, så hader jeg ikke så meget mere som jeg gjorde […]
5oktober
2018
Første gang jeg kom i kontakt med min homoseksuelle side var, da jeg var 13 – 14 år gammel. Dengang var jeg indlagt i Psykiatrien i Slesvig (Tyskland). Jeg kan ikke virkelig huske hvorfor jeg blev indlagt, men det havde nok noget med min adfærd i skolen at gøre. Man fandt senere ud af, at jeg var under fordret og at jeg brugte min skoletid til at være rebelsk og voldelig . Og derhjemme havde jeg kun problemer. Jeg stak af flere gange, satte ild til vores lejlighed, stjal fra min mor osv. Mange ting jeg har glemt og er ret glad for det. Jeg kan huske, at min mor kørte mig til psykiatrien og afleverede mig i en lukket afdeling. Hun gik og dørene blev låst. Jeg var fanget og spærret inde. De vigtigste ting fra den tid jeg kan huske er følelsen af svigt og forræderi, være udsat for voksen chikane af pædagogerne, sove i et værelse med flere drenge, elendig mad og lugten af steril og sygehus agtigt rengøringsmidler. Jeg husker, at jeg havde min første “våde drøm” der og var skrækslagen af angst. Hvad skete der? Jeg troede jeg blødte ud af min tissemand. Men selvf. […]
5oktober
2018
Før jeg starter, vil jeg gerne sige, at alt hvad jeg skriver efterfølgende her, er udelukkende mine egne erfaringer, min holdninger, mine tanker. Der er hverken videnskabelig belæg eller forlangende af den “eneste sandhed” bag det jeg skriver. Jeg bruger heller ikke billeder i denne artikel, fordi jeg mener, de er for ulækker. Ligesom billeder af operation på det åbne hjerte. Hvis jeg var læge, videnskabsmand eller anden form for akademiker, ville jeg kunne skrive på en måde, så ingen bliver stødt. Men da det er mine erfaringer, mine holdninger jeg skriver om og jeg netop ikke er akademiker, skriver jeg på en afslappet måde og bruger måske ord eller vendinger som kunne støde nogen. Det er på ingen måde ment at hælde endnu mere benzin på bålet. Blot en fortælling om mig og hvordan jeg har det med det her emne. Ikke desto mindre håber jeg, at når du læser det her, at du tænker uforbeholdent over hvad jeg har at sige om emnet. Du må også gerne skrive en kommentar og være uenig med mig, så længe det er sobert og uden beskyldninger for det ene eller det andet. Dette skriver jeg, fordi – jeg kalder dem “Liga […]
5oktober
2018
I dag er igen en af disse dage, hvor jeg bliver konfronteret med realiteten og stiller mig igen spørgsmålene “Er du for stolt?” “Får du problemer igen pga. din stolthed?” “Er din moral for høj?” Lad mig sige det ligeud; jeg har været hjemløs, jeg har været rig, jeg har brugt pengene absolut ikke fornuftigt, jeg har været kriminel og har pisset på andre mennesker. Kun tænkt på hvordan JEG kommer bedst afsted med det hele. At jeg i dag så holder moral, etik, principper og stolthed for alt afgørende … gør det mig dobbeltmoralsk? I nogens øjne helt sikkert. Nogle gange også i mine øjne. På den ene side holder jeg moralen og mine principper så højt, for at beskytte mig selv for at blive den person igen som jeg har været. En slags skjold. På den anden side vægter jeg disse ting så ufattelig højt, fordi jeg netop ved hvad det vil sige, ikke at have rygrad, moral og principper. Jeg ved hvad det betyder at pisse på folk og hvad det gør med dem. Jeg ved hvordan det er, at være den egomaniske, selvfede, arrogante type, der ikke tænker på konsekvenserne. Been there, done that. Will never […]
5oktober
2018
En rejse med følger – positiv beretning om min tur til Tyskland En rejse med følger, er måske lidt for overdreven, men jeg føler der er sket et eller andet efterfølgende med mig. Hvis i har fulgt med her på Råb Op, så ved i at jeg døjer en del med angst, depression, PTSD lignende tilstande og meget andet. Det er også grunden for, at jeg helst bliver hjemme i mine trygge rammer. Jeg har en veninde som bor i Tyskland og kommer 2 gange om året på besøg. Sidst i maj (min fødselsdag) til starten af juni og midt december til midt januar. Det har hun gjort de sidste 10 år. Hun vælter så hele huset med dekoration, mad og hygge. Jeg er utrolig glad når hun er her, men hold da op hvor bliver jeg lige så glad når hun endelig kører hjem igen. Og nej det er absolut ikke ondt ment. Jeg er bare ikke god til at være social og have mennesker om mig 24/7. I år var det så desværre ikke muligt for hende at komme til min fødselsdag og som det ser ud lige pt. kan hun måske heller ikke komme til jul. Photo […]
