Shop

Ubemærket forstummer sjælen Før du ved det, er sjælen tavs. Ikke bemærket af nogen, ikke engang af en selv. Og på et eller andet tidspunkt kommer erkendelsen, at sjælen ikke længere smiler. Hvordan skete det? Hvorfor opdagede man det ikke før? For at få orden i mine tanker og erindringer, begyndte jeg at skrive. Først et par linjer, så hele sider. Til sidst kom beslutningen om at sortere mit liv ved at skrive alt ned og endelig få klarhed i langt tabte tanker. Nogle gange er det meget forvirrende, fordi jeg ikke kan huske hver dag og tidspunkter blander sig i mit hovedet, så jeg har problemer med at sætte dato på tingene. Ideen bag det hele skriveri var, at få luft i min hjerne og afslutte sagerne. Det har jeg prøvet i over 10 år og jeg må erkende, at det nok aldrig bliver afsluttet, men sidder fast i min hjerne til den dag jeg dør. Jeg vil heller ikke, at det her opfattes som en slags hævn overfor alle de mennesker der har været ond mod mig. Slet ikke. Selvom jeg nok kommer til at bruge hårde ord, så hader jeg ikke så meget mere som jeg gjorde […]

Første gang jeg kom i kontakt med min homoseksuelle side var, da jeg var 13 – 14 år gammel. Dengang var jeg indlagt i Psykiatrien i Slesvig (Tyskland). Jeg kan ikke virkelig huske hvorfor jeg blev indlagt, men det havde nok noget med min adfærd i skolen at gøre. Man fandt senere ud af, at jeg var under fordret og at jeg brugte min skoletid til at være rebelsk og voldelig . Og derhjemme havde jeg kun problemer. Jeg stak af flere gange, satte ild til vores lejlighed, stjal fra min mor osv. Mange ting jeg har glemt og er ret glad for det. Jeg kan huske, at min mor kørte mig til psykiatrien og afleverede mig i en lukket afdeling. Hun gik og dørene blev låst. Jeg var fanget og spærret inde. De vigtigste ting fra den tid jeg kan huske er følelsen af svigt og forræderi, være udsat for voksen chikane af pædagogerne, sove i et værelse med flere drenge, elendig mad og lugten af steril og sygehus agtigt rengøringsmidler. Jeg husker, at jeg havde min første “våde drøm” der og var skrækslagen af angst. Hvad skete der? Jeg troede jeg blødte ud af min tissemand. Men selvf. […]

En rejse med følger – positiv beretning om min tur til Tyskland En rejse med følger, er måske lidt for overdreven, men jeg føler der er sket et eller andet efterfølgende med mig. Hvis i har fulgt med her på Råb Op, så ved i at jeg døjer en del med angst, depression, PTSD lignende tilstande og meget andet. Det er også grunden for, at jeg helst bliver hjemme i mine trygge rammer. Jeg har en veninde som bor i Tyskland og kommer 2 gange om året på besøg. Sidst i maj (min fødselsdag) til starten af juni og midt december til midt januar. Det har hun gjort de sidste 10 år. Hun vælter så hele huset med dekoration, mad og hygge. Jeg er utrolig glad når hun er her, men hold da op hvor bliver jeg lige så glad når hun endelig kører hjem igen. Og nej det er absolut ikke ondt ment. Jeg er bare ikke god til at være social og have mennesker om mig 24/7. I år var det så desværre ikke muligt for hende at komme til min fødselsdag og som det ser ud lige pt. kan hun måske heller ikke komme til jul. Photo […]