Stolthed – Moral – Dobbeltmoral?

Posted by
Du må dele opslaget hvis du vil

I dag er igen en af disse dage, hvor jeg bliver konfronteret med realiteten og stiller mig igen spørgsmålene “Er du for stolt?” “Får du problemer igen pga. din stolthed?” “Er din moral for høj?”

Lad mig sige det ligeud; jeg har været hjemløs, jeg har været rig, jeg har brugt pengene absolut ikke fornuftigt, jeg har været kriminel og har pisset på andre mennesker. Kun tænkt på hvordan JEG kommer bedst afsted med det hele.

At jeg i dag så holder moral, etik, principper og stolthed for alt afgørende … gør det mig dobbeltmoralsk? I nogens øjne helt sikkert. Nogle gange også i mine øjne.

På den ene side holder jeg moralen og mine principper så højt, for at beskytte mig selv for at blive den person igen som jeg har været. En slags skjold. På den anden side vægter jeg disse ting så ufattelig højt, fordi jeg netop ved hvad det vil sige, ikke at have rygrad, moral og principper. Jeg ved hvad det betyder at pisse på folk og hvad det gør med dem. Jeg ved hvordan det er, at være den egomaniske, selvfede, arrogante type, der ikke tænker på konsekvenserne.

Been there, done that. Will never back there.

Ren økonomisk havde jeg det bedre da jeg var den skiderik. Og i vis grad havde jeg det også bedre med mig selv dengang, da jeg ikke tænkte over andre. Kun på mig. Det bekymrede mig ikke hvad det havde for konsekvenser. I dag siger jeg tit “Jeg har været en Joachim B. Olsen typ!” Håber ikke han læser det her 🙂

Når jeg hidser mig op over politikere, der – det føles sådan – sælger deres sjæl, deres vælgere, deres moral, for at få stemmer hos højrefløjen, så går jeg totalt amok. For et bid af kagen, for magtens skyld, sælger de ud af deres værdier.

Og grunden til at jeg går amok er, at jeg kan se mig selv som jeg var dengang. Jeg forstår simpelthen ikke, at de kan leve sådan. Jeg prøver tit at forklare eller undskylde min opførsel dengang med, at jeg ikke havde noget andet valg, at jeg skulle være sådan for at overleve, at jeg kun gjorde ting fordi jeg ikke vidste bedre.

Photo by Clem Onojeghuo on Unsplash.com

Og til dels er det måske også rigtigt. Men man har altid et valg. Jeg har bare valgt den forkerte vej.

Eller den nemmeste vej.

Selvom nej nemt var det ikke.

Det hjalp at jeg var arrogant og ikke tillod mig at tænke over tingene, men det var trods alt kompliceret at finde på nye løgne, opretholde facaden, “flygte” hele tiden.

2 år før jeg kom til Danmark besluttede jeg at det skulle være slut med alt det lort jeg lavede.

På den ene side blev det simpelthen for farligt og på den anden side fandt jeg en kæreste som intet kendte til kriminel miljø og var så uskyldig og troede at livet bare er sukkersødt. Det smittede af på mig og jeg kunne ikke blive ved på den måde jeg gjorde.
Jeg flyttede i en ny lejlighed, fandt et ordinært arbejde som ikke bare skulle være noget på papir. Indrette mig med de beskedne midler vi sammen havde. Fra den ene dag til den anden cuttede jeg alle forbindelser til mit gamle liv. Hvilket er svært når man bor i den samme by som alle andre jeg “arbejdede” sammen med.

I starten føltes det meget befriende, selvom jeg skulle kigge mig over skulderen hver gang jeg forlod huset. Men trods alt føltes det godt. Ok at jeg ikke havde mange penge mere som før og at jeg arbejde 12 – 14 timer om dagen uden at have den helt store løn, det var nedern. Men det føltes som “the real deal”.

Regningerne blev større, fordi alle de lagerhaller, kiosker og biler man havde købt for at få pengene gennem skatten, de var der jo stadig. Men nu skulle jeg tænke over det. Nu skulle jeg til at rydde op også der. Før betalte man jo bare uden at vide hvad det egentlig er man betaler for.

Long story short; jeg fik ryddet op og havde et gevaldigt minus. Men jeg var blevet ærlig. Min kæreste anede intet om det og det skulle forblive sådan.

2 år stress, ballade og en meget utilfreds mig senere, fik jeg tilbuddet om at flytte til Danmark og få et arbejde her.

Jeg tænkte ikke længe over det. Mit arbejde var et helvede uden ordentlig løn, mit forhold blev en belastning – også fordi jeg hele tiden kæmpede med regninger i stedet for at passe på min kæreste. Jeg var træt af alle de fristelser jeg var udsat for. Det var jo så nemt, bare at falde tilbage til de gamle vaner og lige overtales til “en sidste gang” noget sjovt, ulovligt, farligt.

Jeg har kæmpet i 2 år for ikke at blive kriminel igen. Men savnede hele tiden livet på overhalingsbanen. Når man kommer fra hjemløs der skulle prostituere sig selv for at få et sted at sove eller noget at spise, og så kommer ind i et miljø hvor du på en aften laver mellem 5.000 – 100.000 DMark (senere Euro), så er det utrolig svært at falde tilbage til det alle kaldte for et “normal” liv. Det kendte jeg jo ikke. Jeg kendte kun sult og fattigdom eller livet i luksus. Noget midt imellem oplevede jeg ikke, så at pludselig ville leve normalt, det var nok den sværeste øvelse jeg nogen sinde havde.

Jeg greb chancen at flytte fra alle fristelser, flytte fra et lortejob, flytte fra min kæreste. Jeg nærmest flygtede til Danmark. Boede de første måneder hos min bror og fik så en egen lejlighed.

Det er nu 11 år siden. Ud over en eller to fartbøder, har jeg ikke gjort noget ulovligt her. Det var som at blive nyfødt. Jeg har haft et dejligt liv her i Danmark så længe jeg havde arbejde. Alle ting jeg købte, dem købte jeg med ærlig tjente penge. Jeg værdsatte tingene mere end jeg gjorde før. Passede bedre på de ting jeg havde.

Min – lad os kalde det over moral? – opdagede jeg første gang, da jeg skulle hjælpe nabodrengen. Senere med alle hans venner som alle var teenagere, udødelig, ingen kunne stoppe dem, de kan alt, de ved alt. Lige som jeg var som dreng.

Jeg så dem i mit indre øje ende i spjældet, død på gaden, som drukkenbolte og hvad ved jeg ikke alt. De skulle for fanden ikke lave de samme fejl som jeg lavede.

Så jeg blev deres støtte og moralske vogter. Ikke med pegefinger opad, men fortælle lidt om hvad jeg havde oplevet – ikke alt, skulle jo ikke skræmme dem væk – hvilke alternativer de har, hvad jeg troede kunne være bedst for dem, hvad de selv troede ville være bedre osv.

Og for at være helt ærlig, så er jeg pavestolt af alle mine drenge. Jeg ved ikke om de har lavet ulovlige dumme ting. I dag vil jeg heller ikke vide det mere. Men de er alle over 18, har uddannelse eller arbejde, nogle af dem har dannet egen familie. Jeg anser dem som mine egne børn, selvom det kun var venner fra en nabodreng, som så oftere og oftere kom til mig.

Da jeg så blev syg og arbejdsløs og kom ind i foreningen Syg I Haderslev (www.sygihaderslev.dk) og senere blev foreningens formand, der oplevede jeg hvad bagtaleri, lumske aftaler, dobbeltmoral og hykleri betød. Jeg oplevede det rettet mod mig, mod mine bestyrelses kollegaer og mod vores medlemmer.

Og jeg blev nødt til at spille spillet med for at redde foreningen. Lave aftaler bag om folk, tage imod hjælp fra mennesker jeg absolut ikke brød mig om, være dobbeltmoralsk.

Det kostede så mange af mine ressourcer at jeg sagde til mig selv “Aldrig mere”.

Vi fik reddet foreningen, vi gjorde den bedre og stærkere end før men det kostede. I år har jeg trukket mig, fordi det satte sine spor hos mig, at skulle være den person som jeg var for 13 år siden. Foreningen kører godt og bestyrelsen laver et fremragende stykke arbejde for syge og klemte borgere i vores kommune. Men nu skal foreningen arbejde med embedsmænd og politikere og der kan jeg ikke være en hjælp, men bliver en belastning. Fordi jeg ikke vil lave aftaler bag lukkede døre, gå på kompromis med min moral og etik, mine principper. Jeg vil og jeg kan ikke.

Jeg kan mærke på mig selv, at hver gang der er en eller anden politiker – eller normal menneske – der gør noget andet end de har sagt før, så bliver jeg simpelthen så irriteret og sur. Jeg skal kunne stole på, at hvis man siger A så mener man også A.

  • Så er jeg dobbeltmoralsk? Kommer an på hvem man spørger.
  • Koster min stolthed og min moral mig? Det gør det i hvert fald.

Jeg er for stolt at spørge om hjælp, selvom køleskabet er tom eller en regning ikke kan betales.

Jeg har gjort så mange ulovlige ting i mit liv, har gjort så mange mennesker fortræd. Det sidder så dybt i min hjerne at jeg i dag hellere vil sulte, fordi jeg har fortjent det end at be om hjælp.

For andre lyder det måske underligt og det er det sikkert også. Men jeg ved ikke hvordan jeg bedst kan forklare det.

Det eneste jeg ved er, at uanset hvornår jeg dør; til sidst gjorde jeg det rigtige.

Jeg engagerer mig socialt, politisk og debatterer generelt gerne. Stikord: LGBT, STAR TREK, SCI FI, POLITIK, DEPRESSION, ANGST, PTSD, KLIMA.


Du må dele opslaget hvis du vil

Kommenter dette opslag.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Tilmeld  
Underretning af